Jobbet som Servicerådgiver
Som Servicerådgiver bliver du en del af teamet på vores autoriserede serviceværksted på Holmensvej 10, 3600 Frederikssund. Vi er 16 medarbejdere, og du får en alsidig hverdag med mange kontaktflader og en vigtig rolle i samarbejdet mellem kunder, værksted og kollegaer.
Vi servicerer Volkswagen og Škoda.
I rollen som Servicerådgiver kommer du bl.a. til at arbejde med:
- Kundemodtagelse og rådgivning
- Booking og koordinering af værkstedstider
- Opfølgning på sager, tilbud og aftaler
- Udlevering/aflevering af biler
- Fakturering samt øvrige administrative opgaver i forbindelse med sagsforløb
Du får en hverdag med tempo, ansvar og stor mulighed for at sætte dit præg på kundeoplevelsen – og du bliver en vigtig del af at sikre høj kvalitet og god dialog hele vejen fra booking til udlevering.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er udadvendt og serviceminded – og trives med daglig kundekontakt
- Er omstillingsparat og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Tager ansvar og følger op, så aftaler bliver holdt
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen i administration og sagsforløb
- Er vedholdende og står ved dit ord over for både kunder og kollegaer
- Har drive og tager gerne initiativ til nye opgaver
- Har kørekort
- Kan dansk i skrift og tale
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra værksted, kundeservice eller en lignende koordinerende rolle – men det vigtigste er, at du kan lide kundekontakt, tager ejerskab og arbejder systematisk.
Om os
Hos Autohuset Frederikssund A/S bliver du en del af en afdeling med 16 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en uformel atmosfære, men arbejder seriøst og professionelt – og vi glæder os til at tage godt imod dig.
Lyder det som noget for dig?
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via knappen "Ansøg". Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Flemming Clausen på tlf. 4516 4453 eller mail Flcla@ah-h.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.